Et RSS feed er løsningen på dit ønske om at få dit indhold spredt ud automatisk.

Her har du opskriften på, hvordan du sætter et RSS feed op på din WordPress hjemmeside.

 

Hvad er er RSS feed?

RSS er forkortelsen for Real Simple Syndication og betyder kort fortalt, at dine læsere får serveret dine opdateringer og nye blogindlæg pr. automatik, når de tilmelder sig dit RSS feed.

Tidligere måtte man som bruger kopiere en hel URL og lægge den som bookmark for at huske den – og for manuelt at gå ind og tjekke, om der var nyt stof på websitet.

Det slipper din bruger for, når du har gjort det let og sat et RSS feed op.

Et klik på RSS ikonet, og din bruger får besked helt automatisk, når du lægger nyt stof op på din hjemmeside. Meget lettere bliver det ikke.

 

Sådan sætter du dit RSS feed op

Det tager ikke mange minutter at sætte et RSS feed op på din WordPress blog.

Først skal du klikke over til FeedBurner for at oprette dit feed.

Her bliver du taget igennem ganske få trin førend du har din feed URL klar til at copy-paste ind på din hjemmeside.

Det smarte ved at oprette RSS feedet via FeedBurner er, at du kan hakke et par flueben af for også at få informationer om, hvordan feedet konverterer.

Opret dit RSS feed hos Feedburner

På billedet ovenfor, er der sat flueben ved

  • Clickthroughs – how often people click items to your site
  • I want more! Have FeedBurner Stats also track…

På den måde får du flere data at arbejde ud fra, når du skal optimere dit website og vide mere om, hvordan dine gæster bruger dit indhold – eller det modsatte.

 

Hjælp dine brugere med en RSS læser

Dine læsere har brug for et lille program til at kunne læse dine RSS feeds.

De skal have fat i en RSS læser – RSS reader på engelsk.

Et rigtig godt og gratis bud på en RSS læser er Feedly.

 

RSS feed - det er let at sætte opHvis du vil vide mere om RSS feeds

Du kan altid klikke over på Wikipedia og få forklaringen på, hvad RSS feeds handler om.

Her får du de lidt mere nørdede forklaringer på denne funktion, der letter dit arbejde med at sprede dit indhold og dine læseres arbejde med at få fat i dem.